Står for: kvalitetssikret turistservice
Dansk Turismefremme administrerer de danske turistorganisationers nationale kvalitetsmærkningsordning ‘Det Grønne I’, der udvikler service- og informationskvaliteten på turistinformationerne ud fra turisternes aktuelle behov.
Autorisationsordningen Det Grønne I er et kvalitetsfællesskab! Alle landets autoriserede turistorganisationer er gennem ordningen med til at sikre alle landets gæster en høj standard i den danske gæsteservice.
Autorisationsordningen Det Grønne I er et kvalitetsfællesskab! Alle landets autoriserede turistorganisationer er gennem ordningen med til at sikre alle landets gæster en høj standard i den gæsteservice, de møder i Danmark. Samtidig kan Autorisationsordningen lokalt danne ramme for samarbejdsniveau og kravsætning overfor turismeaktører og kommune.
Det Grønne I og autorisationsordningen har til formål at sikre en høj standard i gæsteservicen, ligegyldigt hvor og på hvilke platforme gæsteservicen leveres. Autorisationsordningens primære fokusområde er at sikre, at god turistinformation er tilgængelig i hele Danmark. De Grønne I-turistinformationer tilbyder bl.a. turisten:
Det rådgivende organ
Det rådgivende organ bag Autorisationsordningen består af Kommunernes Landsforening (KL), VisitDenmark, Friluftsrådet og Turisterhvervets Samarbejdsforum. Organet har til formål at vejlede sekretariatet og dermed sikre udviklingen af den danske Autorisationsordning. Dansk Turismefremme varetager tildelingen af Det Grønne I-skilt til alle turistbureauer i Danmark efter fast definerede kriterier.
Ansøgning om Autorisation
For at blive autoriseret i skal I venligst læse regler og udfylde ansøgningsskemaet, hvis I opfylder kravene:
Ansøgning om at opnå autorisation for 2024 skal ske inden den 12. november 2023. Hent ansøgningsskema her.
Markedsføring
Vi sælger bl.a. flag, klistermærker og skilte med Det Grønne I logo på. Hvis I ønsker at tilkøbe eller høre mere om disse materialer, så send en mail til info@danskturismefremme.dK
I har også rettigheden til at markedsføre jer digitalt og benytte Det Grønne I logo på fysisk materiale, der matcher jeres sted. I kan få tilsendt logoet i forskellige formater ved efterspørgsel på info@danskturismefremme.dk – husk dog at følge Designmanualen i tilfælde af brug af logoet.
I er velkomne til at tænke i kreative løsninger, der giver værdi for gæsterne og understøtter det Grønne I’s formål. Er din idé ekstraordinær, tjekkes den af på info@danskturismefremme.dk
Har du spørgsmål til anvendelse af logoet, eller ønsker du at købe flag, skilte mv., så er du mere end velkommen til at kontakte Dansk Turismefremmes sekretariat på
info@danskturismefremme.dk
Modtag nyheder og tilbud direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepteres vores privatlivspolitik.