Kvalitetsmærket golfferie

Golf Denmark er en certificeringsordning, som sikrer dig optimale golfoplevelser i Danmark

Danmark er et godt land for golfinteresserede med sine næsten 200 golfbaner. Banerne er varierede af natur og byder på højt niveau, både når det kommer til pris og kvalitet. Med så mange velholdte golfbaner indenfor så begrænset et geografisk område er Danmark en ideel base for golfferien. Samtidig er der et væld af overnatningssteder, der er opmærksomme på golfturistens særlige behov.

Certificeringsordningen Golf Denmark er din garanti for kvalitet på golfferien. Både golfbaner og overnatningssteder kan blive certificerede, hvis de overholder en række kriterier, som garanterer for kvalitet både på og uden for banen. Det gælder eksempelvis muligheden for tidsbestilling, omklædning, opbevaring af bags, opladning af batterier til trolleys og muligheden for at tørre tøj.

Kvalitetsmærkeordningen Golf Denmark er sat i verden for at udvikle og markedsføre golfturismen i Danmark. Gennem kvalitetssikring tydeliggøres det for turisten, hvor det er muligt at finde golfophold og baner, der tilbyder de optimale forhold og faciliteter for store golfoplevelser.

Golf Denmark – Din garanti for kvalitet

Golf Denmark

Hos et golfvenligt overnatningssted kan du forvente:

  • Du kan få tidlig morgenmad (kl. 6:00 – bestilles senest aftenen før)
  • Der er indendørs tørremulighed for tøj og udstyr
  • Der er aflåst opbevaringsmulighed for bags
  • Der er mulighed for opladning af batterier til trolleys – i et andet rum end værelset

Reception

  • Det certificerede Golf Denmark overnatningssted har mulighed for senest 14 dage før ophold at reservere greenfee for gæster på de nærliggende Golf Denmark certificerede golfbaner (der ligger max 1 times kørsel væk)
  • Minimum 1 nøglemedarbejder i receptionen har besøgt de nærliggende Golf Denmark certificerede golfbaner

Information
Informationsmappe eller stander, der indeholder:

  • Dagens vejrudsigt
  • Kort over lokalområdet
  • Information om områdets Golf Denmark certificerede golfbaner (banekvalitet, sværhedsgrad, længde, antal huller, seværdigt landskab og natur, driving range, putting green, pro, proshop, klubfaciliteter m.m.)
  • Overnatningsstedet eller golfbanen synliggør Golf Denmark logoet centralt og synligt på stedet og digitalt på deres hjemmeside.