Menu
Menu
Læs om lystfiskeriet i de danske vande – måned for måned – hele året rundt, så du ved, hvad du kan forvente.
”Grønlændere” i åerne
Åen ser ved sæsonstarten forskellig ud. Den kan løbe høj og brun og på alle måder se utiltalende ud for både fisk og fiskere, hvis der er faldet megen sne, og sneen pludselig begynder at smelte.
Åen kan også løbe lav og klar, hvis vinteren har været tør eller sneen stadig holdes tilbage af Kong Frost. Det er drømmesituationen for ikke mindst fluefiskeren, der har lidt sværere ved at komme ned med sine agn end både spinne- og medefiskerne.
Endelig kan åen være kold eller iskold! Er den bare kold, kan der fiskes – og fanges. Er den iskold, er oddsene noget dårligere. Helt elendige bliver de, hvis temperaturen pludselig styrtdykker – typisk på grund af pludselig snesmeltning. Det er primært de ikke-kønsmodne fisk, sølvblanke og tromletykke “grønlændere”, som de fleste åfiskere er ude efter. Det er fisk, som kæmper godt, og som smager endnu bedre. Eneste ulempe er, at en meget stor del af dem holder sig lige under målet og derfor skal genudsættes.
Mange undermålsfisk sluger desværre krogen, dersom der fiskes med naturlig agn. De kan derfor ikke genudsættes i levedygtig tilstand, men går til spilde. En god grund til at lade ormedåsen blive hjemme her først på sæsonen og i stedet prøve spinner eller flue, som er mere skånsomme over for fiskene.
Torsk i hav og sund
Ude på havet er det lige omvendt. Her efterstræber lystfiskerne i stedet de kønsmodne torsk, som mange steder er i færd med gydningen netop nu.
Torsken er nemlig en typisk vintergyder. Den samler sig med vinterkulden i store flokke, og selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene rent faktisk danner par. Gydningen sker på steder og dybder, hvor saltholdigheden er passende. De gydte æg skal nemlig kunne svæve frit i vandet, så de kan føres omkring af strømmen. Er saltholdigheden for lille, vil æggene synke til bunds og måske dø af iltmangel her.
Øresunds store torsk gyder typisk i januar-februar, mens isolerede torske-bestande andre steder i de indre danske farvande kan gyde langt senere.
Ferskvandskvabben
Også i vore ferske søer sker der gydning på denne årstid. Knuden eller “ferskvandskvabben” indtager en speciel plads blandt søens fisk – som vor eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd afslører slægtskabet med de ellers saltvandskrævende torskefisk.
Som de øvrige torskefisk holder også knuden af koldt vand. Ikke sjældent sker gydningen altså under isen, hvor knuderne samles i store flokke på dybt vand. Knuder er typisk nataktive fisk, der søger skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen. Man må i stedet ty til natfiskeri, med naturlig agn, selv her midt om vinteren…
Årets koldeste måned
Februar er årets koldeste måned ifølge statistikken. Det ene øjeblik blæser der milde vinde fra syd – det næste kommer sneflokke vrimlende og vandet belægges med en tynd hinde af is, som selv ikke den tungeste flue og hurtigst synkende flueline kan trænge igennem. Det kan være hårdt at acceptere en sådan tilbagegang, når man nu lige gik og længtes efter foråret…
”Grønlændere”
Februar betyder heldigvis starten på en helt ny sæson ved åen. Er det koldt nok, vil flokke af tromletykke og sølvblanke grønlændere være trukket op fra hav og fjord for at overvintre – væk fra det kolde og salte vand, der kan true dem på livet.
Gydetorsk
Februar betyder også højsæson for de fiskere, der med stive stænger, tykke liner og tunge rørpirke går på jagt efter de store gydetorsk ved Øresund. Der skal arbejdes for at holde varmen med sneen fygende om de røde ører, der ofte er gemt væk under en varm pelshue.
Under de tæt pakkede turbåde står de gydende torsk mindst lige så tæt. Der er tale om en slags bunkebryllup, hvor mange torsk gyder samtidig. Man kan diskutere det rimelige i at forstyrre fiskene midt under gydningen, hvor de bestemt ikke interesserer sig for føde. Faktum er da også, at næsten alle store gydetorsk er fejlkroget.
Isfiskeri
Februar er også den måned, der giver de største chancer for at prøve det herhjemme så eksotiske isfiskeri. Når altså isen en sjælden gang kan bære, og til det formål skal den mindst være 10 cm tyk – helst 15 cm, så gælder det om at finde isboret frem, hvis man altså har et. Ellers må man låne eller ud at investere. Erfaringen viser for øvrigt, at det bedste værn mod kommende isvintre rent faktisk er købet af et isbor!
Får man først hul på isen, er det egentlig lidt pudsigt, at en typisk varmt-vandsfisk som aborren udgør næsten hele den hurtigt dybfrosne fangst. Men det kan være svært at finde frem til flokkene, så ofte må der bores adskillige huller, førend der er bid. Og hugperioderne er i regelen hektiske, men meget kortvarige under isen.
Kystfiskeri
På kysten er februar måned den absolutte lavsæson. Kystvandet er som regel så koldt, at hverken torsk eller havørreder holder af det. De har derfor forlagt residensen til dybere og mere varmt vand eller er, for havørredernes vedkommende, trukket ind i de brakke inderfjorde eller sågar helt op i de ferske vandløb for at overvintre.
En rask tur på kysten bør altså forlægges til brakke fjorde i stedet for åbne havkyster her i februar. Og skulle der være is på de beskyttede vige herinde, er der alligevel altid noget at se på.
Og skulle det blive nødvendigt, som det så ofte før har været i februar måned, at kæmpe sig tilbage til bilen og varmen i en strid snestorm fra øst, så er der ingen grund til at fortvivle. Med udgangen af februar ligger foråret lige om hjørnet – med masser af fiskemuligheder og en splinterny sæson lokkende forude!
Tanglopper
Tanglopperne liver op til dåd og begynder at parre sig. Det er nu, man kan se de små hanner ride rundt på de store hunner i det lave vand helt inde under land.
Havørreder
Også kystens havørreder holder af tanglopper, og de er ganske ligeglade med kønnet. Tanglopper er guf for enhver havørred – dertil det, der gør dem smukt røde i kødet. Kystfluefiskeren gør derfor klogt i at have nogle gode imitationer i flueæsken – og fiske dem dybt og langsomt.
Børsteorm
Marts er også måneden, hvor man kan opleve det helt store børsteorme-kalas. Det sker typisk i forbindelse med fuldmåne eller nymåne, som efter alt at dømme koordinerer forårets “sværmning” af store børsteorme. Når vandtemperatur og månefase stemmer, forlader de ellers så bidske Nereis-arter deres huller i bunden og svømmer op i overfladevandet for at gyde. Her ringler de rundt, indtil kønsprodukterne frigøres og herefter efterlader børsteormene som livløse legemer.
Kystens fugle og fisk kender virkelig deres besøgelsestid, når børsteormene sværmer. Det er helt enkelt forårets første store måltid, der indtages her. Det er en slags jordbærsæson for de fisk og fugle, der har måttet vansmægte i kulden vinteren igennem.
Sværmningerne kan være så voldsomme og koncentrerede, at myndighederne lokalt kan få opringninger fra bekymrede mennesker, der tror de har oplevet endnu en miljøkatastrofe!
Ørreder i åerne
Marts er endelig måneden, hvor den “gamle” ørredpremiere ved åerne finder sted. Der er stadig mange åfiskere, der betragter denne som den eneste rigtige.
Uanset det rigtige eller forkerte i de forskellige sæsonstarter, så er to ting sikre: At der sjældent er lige så mange blanke grønlændere oppe i åerne i marts som i januar. Og at de magre nedfaldsfisk ofte er i lidt bedre kondition end tidligere på året. Både godt og skidt, altså.
Bækørreder, regnbuer og stallinger
Åens faste beboere, bækørreder, regnbuer og stallinger der jo er afhængige af fødeemnerne i åen, har det også både godt og skidt her i marts. Bækørreden, som jo i lighed med fætter havørred er en vintergyder, er nu mager og slunken.
Regnbuerne, som typisk gyder om foråret, er derimod ved bedste huld – omend stærkt farvede og derfor ikke så delikate som ellers. Den røde sidestribe er lysere og klarere end nogensinde. Regnbuerne har i stor stil mæsket sig med rogn fra bæk- og havørreders gydning, hvorfor de nu selv er mere end klar til den forestående gydning.
Stallingerne er også helt på toppen. De ændrer ikke i samme grad karakter op til gydningen, som typisk finder sted i slutningen af marts til begyndelsen af maj. Stallingen er fredet fra 15. marts til 15. maj og dermed legalt bytte i første halvdel af denne måned.
Fluefiskeren, der vil i kontakt med denne dejlige fisk, må imidlertid ty til synkeline eller vægtbelastede fluer for at nå ned i det endnu kolde vand.
Påskelaks
Det er disse “påskelaks”, der år efter år lokker laksefiskere til åer som Stor Å, Skjern Å og Varde Å – til eksempelvis et besøg ved de klassiske laksesving nær Borris. Glem ikke den nye fredning i Skjern å og Storå, som betyder, at laksefiskeriet nu først kan påbegyndes i sidste halvdel af april.
Ørreder og stallinger
Årets første døgnfluer klækker typisk på lune dage i april. Det bliver til årets første måltid mad på overfladen for åernes ørreder og stallinger. De sidste er i gydetiden og derfor fredede.
Det er således nu, de første tørfluer skal frem af flueæskens gemmer. Gamle travere, der har været med i mange år, og som måske er frisket lidt op over en dampende kedel vand hjemme i køkkenet. Eller helt friske eksemplarer, som er bundet i de lange vinteraftener ved fluestikket.
Hornfisk
Den langnæbbede hornfisk melder typisk også sin ankomst sidst i april måned. De første fangster meldes i regelen fra Læsø, hvorefter fiskene spreder sig ind gennem de danske farvande.
Aborrer
Endelig er april også måneden, hvor rogntunge aborrer indfinder sig på gydepladserne. Her lægger de deres æg i lange guirlander på vandplanterne, som siden yder de små og nye aborrer god beskyttelse. Hvis altså søens forpagter ikke har luret aborrerne og vil tynde ud i bestanden. Da har han måske smidt et antal risvaser eller gamle juletræer ud i vandet og forankret dem der.
Søens aborrer finder sådanne kunstige gydepladser aldeles henrivende og lægger straks deres æg netop her, nærmest på kommando og med det ønskede resultat, at søens forpagter så bagefter kan trække de rognklædte risvaser og juletræer op igen.
Havørred
Ved kysten er den sølvblanke havørred for alvor i sit es. De havørreder, som har været på leg i den forgangne vinter, er så småt ved at have genvundet det tabte huld. I hvert fald er vandtemperaturen nu så høj, at fiskene kan jage aktivt dagen lang, og det i vand, som efterhånden vrimler med alskens småfisk, krebsdyr og børsteorme.
De havørreder, som er overvintret oppe i åerne eller inde i de brakke inderfjorde, kan nu trække udefter mod mere åbent og salt vand. Således sker der her i april et massivt udtræk af havørreder fra mange lukkede fjordområder til de åbne havkyster, hvor fiskene siden spreder sig sommeren igennem. På åben kyst kan de mæske sig i stimerne af tobiser, brisling og sild. De kan på rekordtid vokse sig så store, som de aldrig ville kunne gøre det inde i de lukkede fjordområder, hvor hundestejler, kutlinger, rejer og tanglopper udgør hovedparten af føden.
Torsk
Kystvandet har nu i april en temperatur, der også passer torsken fint. Den kan derfor træffes helt inde under land, hvor den jagter sin favoritføde – knasende sprøde krabber! Bedst træffes den i timerne omkring og lige efter solnedgang.
Brasen
Det er pudsigt, at dansemyggens værste fjende – den højryggede brasen – også yngler i maj. Brasen søger da ind i siv og padderokker for at lægge sine æg – hannerne har tydelige gydevorter på hovedet. De kan altså ikke sådan lige løbe fra, hvad de er ude på.
Gedder
Maj er samtidig den traditionelle geddepremiere – efter den officielle fredning i april måned. Det er imidlertid en fredningstid, der ikke er ret præcis. Eksempelvis gælder det typisk i dybe søer, at de først bliver varme nok til gydningen i maj måned – hvor altså sæsonen begynder.
Det er den erfarne geddefisker naturligvis klar over, og han genudsætter derfor de endnu rognfyldte hungedder, der måtte lade sig friste af en krog her i maj måned. I regelen er det de små hanner, som er først til at vise sig inde på det lave vand. Først når vandtemperaturen er helt rigtig, dukker de store og rognfyldte hunner op.
Kystfiskeri
Ved kysterne er der fuld gang i såvel små som store dyr. Det lave vand inde under land vrimler af liv – af småfisk, fiskeyngel og diverse krebsdyr. Det ved fiskene, som på denne årstid helst forlægger deres kystbesøg til døgnets mørke timer – der for øvrigt aldrig bliver ret mørke her i de lyse nætter.
Torsk
Flere steder vil man i timen efter solnedgang kunne høre de første torsk komme “smaskende” indefter i overfladen. Er der lidt strøm, vil man ofte også kunne se dem gå så højt, at samtlige rygfinner kommer helt ovenud af vandet!
Hornfisk
Hører de lyse majnætter således havørrederne og torskene til, så har de langnæbbede hornfisk nu i regelen bemægtiget sig kystvandet i dagtimerne.
De første er altid de største – i bedste fald meterlange, håndledstykke og kilotunge. De kommer som små fortropper og hugger vildt på blink og fluer. Senere kommer de mindre, men betydeligt talstærkere hornfisk i mellemklassen – efterfulgt af de mindste og i regelen halvmeterlange fisk lidt hen på forsommeren.
De kommer kun for at gyde, og nået så langt begynder de at miste interessen for mad.
Fluefiskeri
Maj er en af årets store måneder for fluefiskeren, der holder af åens evigt strømmende vand. Insektlivet nu nærmest eksploderer efter et koldt forår, og åen summer af forskellige vandinsekter.
Døgnfluerne er der skam stadig – de var der jo også i sidste måned, omend i mindre antal. Men her i maj er det ofte de ganske små kvægmyg, der dominerer. Klækningerne kan være så massive, at vandet næsten kan være dækket af nyklækkede myg. Når der er så mange kvægmyg på vandet, er det klart, at fiskene ikke melder hus forbi. De er på finnerne – veloplagte og med sigtet indstillet helt på de “små sorte”.
Stallinger
Stallingerne, som også holder meget af kvægmyg, er ved at være færdige med legen omkring midten af maj måned. Det siger i hvert fald loven – i form af en fredningstid, der strækker sig fra midt i marts til midt i maj.
Lyde i natten
På stille aftener og nætter kan man både høre og se, om der er fisk i farvandet. I så fald vil man opleve fiskene plaske mere eller mindre højlydt i overfladen, mens de jager. En trænet fisker kan sågar artsbestemme, hvad han eller hun hører med ret stor sikkerhed.
Torsk og havørreder
Torskene pjasker nemlig mere, end de plasker, og de lyder derfor mere “bløde” ude i mørket. Havørrederne derimod er hurtige fisk, hvis plasken i regelen klinger højt og tydeligt. Det er under alle omstændigheder altid spændende at lytte sig frem til fiskene i natmørket!
Hornfisk
Er man alligevel ude ved kysten, kan man passende jagte nogle af de hornfisk, som nu er ved at være færdige med gydningen. De udgydte hornfisk er glubske efter alt, der rører sig af passende størrelse. De bider villigt på blink og flue, inden de forlader det lave kystvand for at fouragere på dybere vand sommeren igennem.
Åerne
Ved åerne er juni måned en hektisk tid for både fisk og fiskere. Juni er nemlig måneden, hvor både de største og de mindste døgnfluer sværmer. Det gælder den store majflue, og det gælder de bittesmå Caënis-arter.
Drejer det sig om de mikroskopiske Caënis-arter, skal der bindes på kroge str. 20-24 og fiskes med forfangsspidser i 0.10 klassen. Drejer det sig i stedet om den gigantiske majflue “Ephemera danica”, som vi kan bryste os over er opkaldt efter lille Danmark, skal der anderledes kraftigt grej til. Med et vingefang på op til 3-4 cm kan imitationer bindes på kroge op til str. 6-8.
Traditionelt begynder fiskesæsonen for åernes blanke opgangsfisk omkring Grundlovsdag. Et gammelt ordsprog siger nemlig, at den sidste nedfaldsfisk møder den første opgænger i åmundingen på netop denne dag.
Statistikken viser dog, at de første fisk stiger op i den nedre del af åerne mere end en måned tidligere. Og venter man, til sommeren er på sit højeste, kan man let komme ud for, at åerne mangler vand. De løber lave og klare, hvilket bestemt ikke frister havørrederne til at forlade havets spisekammer.
Søerne
Er man til søer og søfiskeri, er juni også en dejlig måned. Specielt hvis man fisker i en sø med en bestand af de velsmagende sandarter. De er nemlig færdige med deres gydning over lavt vand på stenet bund – sultne efter anstrengelserne og igen legalt bytte efter fredningen i maj.
I nogen tid efter gydningen kan man træffe dem nær gydepladserne. Herefter de forsvinder igen ud på dybere vand, hvor de er langt sværere at fange.
Fantastiske somre
De fleste af fluefiskerens insekter er klækket i maj og juni, hvilket kan få åerne til at virke ret så døde sommeren igennem. Fiskene er der dog stadig, og de tager skam stadig føde til sig. Det foregår blot nede ved bunden i stedet. Fiskene fokuserer i stedet ofte på de landinsekter, der måtte falde i eller blæse ned på vandet ved en fejltagelse. En fatal fejltagelse, da fiskene i de fødeknappe sommermåneder i regelen er der som et lyn.
Havørreder
Bliver sommeren våd og kold, kan juli byde på et rigtig godt havørredfiskeri i åerne. Så godt, at årets største fisk ikke sjældent fanges her – nystegne, tromletykke og sølvblanke efter et nærende ophold i havets righoldige spisekammer.
Det var eksempelvis tilfældet i den fantastiske sommer, som 1998 bød på. En sommer, som kastede flere og større opgangsfisk af sig, end normalt er. Netop på grund af vandet, som kom på et sjældent tidspunkt. Møder man disse friske opgangsfisk, er man så godt som sikker på hug. De er ikke spor vanskelige, så længe de kun har været oppe i det ferske nogle få dage. Da har de stadig hugrefleksen fra havet i god behold. Men har de blot tilbragt en uges tid oppe i åen, bliver de snart meget svære at lokke til hug.
Torsk
Er man på ferie ved hav og strand, er der fine muligheder for at komme i kontakt med torskene sommeren igennem. Hen i juli er kystvandet blevet for varmt til torskene, og de trækker derfor ud på lidt dybere vand. Her er de i regelen ikke svære at finde ved en 5-15 m vandstand – gerne med lidt strøm som frisker op på vandet.
Fladfisk
Fladfiskene har nu også fået sul på kroppen efter forårets leg, hvilket gør dem til et attraktivt bytte – og yderst delikate i køkkenet. Såvel skrubber som isinger og ikke mindst rødspætter rykker også ud på dybere vand med sommervarmen. Kan man herude finde en plet med ren sandbund, er man i regelen sikret en portion flotte rødspætter på bundsnøren.
Makreller
Slår man sine folder i det nordlige Jylland, er der sidst i juli gode chancer for et møde med makrellerne – hvis ellers vejret arter sig. De har kunnet fanges længere ude i Nordsøen helt fra maj og ind gennem juni, men først nu nærmer de sig for alvor kysterne – i regelen på jagt efter brislinger.
Men der skal godt vejr til. Makrellerne holder ikke af sand i gællerne. Dertil er deres gællegitterstave nemlig for fintmaskede. Makrellerne udebliver derfor i regelen, når vestenvinden har grumset vandet op langs havnemoler på vestkysten.
Kommer man imidlertid efter nogle dage med godt vejr og vind fra øst, er vandet ofte klart. Og da kan en stime makreller når som helst komme susende på kastehold. De kan da trænge en stime brislinger op mellem høfder og standkant, hvilket går uhyre hektisk for sig! Ikke sjældent kommer en hidsig makrel for tæt på land – og bliver skyllet op af en bølge!
Chancerne for et møde med makrellerne stiger igennem hele juli måned og topper engang i august. Der er således noget at glæde sig til og vente på.
Ål
De mørke nætter sætter skub i de kønsmodne ål, som i ly af mørket påbegynder deres flere tusinde kilometer lange vandring tilbage til Sargassohavet, hvor de blev født i kolossale tangmasser på flere kilometer vand. Det er derfor nu, de lækre ål kan og skal fanges – i ruser, på tat eller med krog og line. Er du til hyggeligt madfiskeri, er der intet som en gang nattat i det lune, bløde og stille augustmørke.
Havørreder
Det tiltagende natmørke sætter også skub i havørrederne, hvis gydevandring foregår i den stik modsatte retning – fra havets salte spisekammer til åernes ferske vand og grusede gydebanker. Specielt hvis der er vand nok i åerne, og det er der jo tit i en typisk dansk sommer med regn og blæst, stiger havørrederne for alvor op i vandløbene.
Fiskeriet efter dem foregår ofte i åer, der gennemløber den jyske hede – i fantastiske omgivelser, da lyngen blomstrer i netop august måned. Da flammer lyngen og udgør den mest fantastiske baggrund for at svinge fluestangen, kaste en spinner eller mede en orm.
Aborrer
August er tiden, hvor søernes sortstribede aborrer fejrer triumfer i rankegrøden. Her æder de løs af årets yngel, som netop nu er blevet så store, at de sidst på dagen vover sig ud af den beskyttende rankegrøde. Herinde har de levet skjult, men sikkert dagen igennem – godt gemt mellem den lange stængler.
Men med mørkets komme skal de imidlertid ud at fouragere – og en hel del af dem ender undervejs i et grådigt aborregab. Årsyngelen er lille og aborrens mund i den forbindelse forfærdende stor.
Ofte vil du komme ud for regulære episoder med “mågesjov”, hvor de stakkels småfisk jages af fugle fra oven og fisk fra neden. Det er ikke nemt at være en lille fisk i det store vand.
Oplever du et sådant mågesjov, gælder det om hurtigst muligt at komme på kastehold af det. Mågesjov dør nemlig ud lige så hurtigt, som de opstår. Og lad så endelig være med at sejle helt ind i tummelen af fisk og fugle. Hold afstand, så du ikke skræmmer fiskene med båden. Gå kun så tæt på, at du lige kan nå fiskene med dine kast. Så giver det hug!
Sidst på måneden topper vandtemperaturen i de indre danske farvande. Det kan lyde godt, hvis du er en af landets mange badegæster på netop dette tidspunkt, men er man henvist til at leve hele sit liv i vandet, er det ingen god nyhed. Faktisk er det noget nær den dårligste.
Nu trækker det nemlig op årets første iltsvind, der typisk først indfinder sig på dybet, og siden når ind på lavere vand. Det lave iltindhold gør sammen med en høj vandtemperatur august til en lidt død måned ved kysten.
Havørreder
I åerne – i hver fald dem med uhindret adgang fra havets spisekammer til vandløbets gydepladser – begynder havørrederne nu for alvor at samle sig. Gydningen i november-december begynder nu at blive mærkbar, i form af rogn og mælke der udvikler sig i de kønsmodne havørreder. I takt med at flere og flere havørreder trækker op i åerne, bliver der mere og mere kamp om det trods alt begrænsede antal standpladser i vandløbet. Nye opgængere må løbe spidsrod mellem de “gamle” fisk, som ofte liver op i kampen for at forsvare deres territorier.
Kommer der en periode med regnvejr, sætter det ofte skub i opgangen. Og kampen mellem nye og gamle fisk giver samtidig åfiskeren stærkt forbedrede odds!
På kysten bliver de “resterende” havørreder mere og mere kræsne. De bliver derfor sværere og sværere at fange – specielt på lune og stille “indian summer” dage, hvor havet ligger spejlblankt hen – kun med sorte halefinner stikkende op med jævne mellemrum…
I sådanne tilfælde må du ty til det lette fluegrej og bittesmå fluer fisket ganske langsomt gennem vandet. Kun da kan du opleve suset, når linen strammes op og en fuldfed havørred sætter skruen til og stikker til havs.
Aborrer
Er man til søens sortstribede røvere, kan man næppe få nogen bedre fiskemåned end september. Fiskene er velnærede efter sommerens røvertogter i rankegrøden, og vandet er endnu så varmt, at fiskene jager aktivt dagen igennem. September er således en ideel måned til jagten på en stribe lækre aborrefileter til køkkenet.
Gedder
Gedderne derimod er ikke helt så lette at få i tale i det endnu lidt lunkne vand. De er søgt ud på dybere og køligere vand, hvor de trives bedst. Deres højsæson kommer senere – i oktober og november.
Vil du fiske målrettet efter søens gedder, bør det derfor ske på større dybder og typisk på 10-15 m vand. Herude jager gedderne ofte frit i vandet, hvilket ikke er så almindeligt resten af året. Trolling med store, vægtbelastede woblere er en god metode til lokalisering af disse fritsvømmende sværvægtere.
Havørred og laks
Havørreder og laks er særdeles aktive her i oktober. De er ved at gøre klar til gydningen, så der er meget aktivitet i de huller og slyngninger, hvor fisken står om dagen. Der er også vældig aktivitet i de lavvandede områder, hvor fisken opholder sig om natten. Fiskene er ikke længere sølvfarvede, men har skiftet til den brunlige gydedragt, og hannerne har udviklet deres særlige krog og lyse sider.
Gedde
Der er også heftig aktivitet i de mange søer og moser. Efterårsgedden er i fin form på denne årstid, hvor vandets temperatur er perfekt, og overraskende store gedder kan findes meget tæt på kysten i den næste måneds tid.
Aborre
Aborren er også i fin form lige nu. Den er færdig med forårsgydningen, og har taget godt på i løbet af sommerens ædegilder. Den store brakvands aborre er nu på vej mod ferskvandsområder. De mærker, at vinteren er på vej og vil ikke risikere at blive fanget på alt for salt vand, hvor de ikke kan overleve ved lave temperaturer. Da de heller ikke vil risikere at gå vinteren i møde uden sul på kroppen, indtager de massevis af føde, indtil vinteren gør en ende på deres spiselyst.
Torsk
Sæsonen for kysttorsk nærmer sig. I løbet af de næste par måneder er de kommet så tæt på kysten som muligt på jagt efter deres ynglingsspise krabber. De glider henover tangskovene på jagt efter denne delikatesse, og det er på dette tidspunkt, at de rødgule wobblers bevægelse henover bunden bliver uimodståelig.
Havørreder
Hvorom alting er, så er åerne nu fyldt med farvede og gydemodne havørreder, der hverken pynter eller smager hjemme i køkkenet. De farvede fisk har for længst omdannet deres fedtdepoter til kønsprodukter – til opbygningen af rogn og mælke – inden den forestående gydning. Fedtindholdet er erstattet med vand, hvorfor fiskenes kulinariske værdi er minimal.
Det er dog stadig lovligt at fange dem, men man behøver jo ikke slæbe store fisk med hjem, blot fordi man har fanget dem. De farvede fisk er meget hårdføre – langt mere robuste end nystegne blankfisk – og holder derfor sagtens til en fight, et hurtigt foto og så et klap på de brede skuldre.
I takt med, at gydningen nærmer sig, bevæger fiskene sig længere og længere op i åen. Laksene, de relativt få steder hvor de stadig forekommer, holder sig stædigt til hovedløbet. Kun her kan de finde gydepladser, som tilfredsstiller dem.
Havørrederne vandrer derimod gerne op i selv de mindste bække for at gyde. Indtil selve gydeakten tager de ofte ophold i hovedløbet nedstrøms de små tilløbsbække. Det ved de lokale fiskere, som derfor affisker sådanne steder meget grundigt sidst på sæsonen.
Vinteren er på vej
Hvor de fleste laksefisk, stallinger og regnbuer dog undtaget, nu forbereder sig på årets højdepunkt, gydningen, så er de fleste andre fiskearter ved at indstille sig på en tid med lavt blus på stofskiftet. På nogle kolde vintermåneder uden det helt store fødeindtag.
Her i november føler de ofte, at det er ved at være sidste chance for et ordentligt ædegilde inden vinterens smalhals. De fylder sig derfor når det er muligt. Lufttemperaturen sidst på måneden ligger ofte omkring 5 grader – med vandtemperaturen halsende et par grader bagefter. Så selv om det kan føles koldt at være lystfisker i november, er det endnu ikke specielt koldt at være fisk.
Kysttorsk og gedder
Kysttorsk og gedder er værd at forsøge at fange. De er i topform – tykke og villige til en match på stang og line!
I flere af vore næringssaltforurenede søer topper fiskeriet nu- og i de kommende måneder. Kulden og frosten slår algerne ned, og gør vandet så klart, at rovfisk som gedder og sandarter for alvor kan se til at jage. De kan derfor med stor held efterstræbes med kunstagn, hvor man tidligere på året, i den uklare algesuppe, var henvist til at bruge naturlig agn.
At ro afsted på vintersøen, med at par woblere dikkende bagude, er for mange søfiskere årets absolutte højdepunkt. Man får lidt tiltrængt motion, og det er ikke noget problem at holde sig varm bag årerne, hvis man altså ror!
Laks
Legen sker efter samme mønster som for de fleste andre laksefisks vedkommende. Hunnen graver allerførst en gydegrube, hvor bund- og strømforhold er velegnede. Hun lægger sig på siden og fjerner med kraftige slag af halen sand og grus, så den bare stenbund blottes. Heri lægges så de æg, som først befrugtes af hannen og siden dækkes til igen af hunnen.
Under legen er specielt hanfiskene meget aggressive. De er stærkt territoriehævdende og kæmper ofte en indædt kamp om de mest attraktive hunner. De stærke farver udsender utvetydige signaler til rivalerne, og den kraftige kæbekrog bruges ofte til at bide konkurrenterne i halen med!
Laksen er på denne måde en fiskenes Dr. Jekyll og Mr. Hyde. I havet er den socialt anlagt, men under sin gydevandring op ad vandløbet forvandler den sig til et sandt monster i både udseende og opførsel.
De interne stridigheder og legen tærer hårdt på de voksne fisks kræfter, og mange af dem dør da også efter endt gydning. Man regner med, at op mod 90% af laksene dør herhjemme – en procentdel, der dog varierer meget fra vandløb til vandløb. Man kan støde på laks, som har gydt både to og tre gange, men det hører til sjældenhederne i vore dage.
Ørreder
For ørredernes vedkommende er dødeligheden langt lavere, hvorfor mange fisk oplever at gyde flere gange, hvis de altså ikke undervejs havner i et monofilt nedgarn…
De overlevende laks og havørreder søger efter legen ud mod havet igen – nu som magre “nedfaldsfisk”. I milde vintre kan fiskene være ude igen ved årsskiftet. Ikolde vintre kan det vare flere måneder, førend de atter vover at stikke snuden ud i det salte vand.
Ål
Ålene, som ikke holder af koldt vand, graver sig ned i mudderbunden i søer og fjorde, hvor de overvintrer. De er nu helt umulige at få i tale, da de slet ikke tager føde til sig.
Hvad søen gemmer
Søernes fisk søger på samme måde ud på dybt vand, hvor de vil overvintre med mest mulig varme. På søens dybeste steder er vandet nemlig altid 4 grader varmt, uanset om der så er is på toppen eller ej!
Aborrer
Modsat ålene kan aborrer fint fanges herude, blot du bruger det rette grej og fisker de rette steder. 4 grader er nemlig en vandtemperatur, der stadig tillader fiskene aktivt at søge føde. Specielt pirkefiskeri, gerne med en ophænger eller to på linen, giver ofte et måltid lækre aborrer med hjem fra fisketuren.
Gedder
Er du mere til lidt varmegivende roning, er langsom trolling med store vægtbelastede woblere en god måde at komme i kontakt med søens vægtige vintergedder på.
Torsk
Endelig må du ikke glemme, at det er nu i december, at nytårstorsken skal i hus. Og at den naturligvis skal være selvfanget. Torskene er på denne årstid trukket væk fra kysterne og ud på dybere vand, hvor der er mere varme. Herude er de ikke svære at lokke til hug, når først du har fundet frem til dem.