Forskellige former for fiskeri

Danmark er et unikt land, hvad lystfiskeri angår.

Der findes ganske vist lande, som har både flere og større fisk. Men intet andet land har så stor en fiskemæssig variation inden for så begrænset et geografisk område som netop Danmark. Her findes det hele inden for bekvem rækkevidde: Å, sø, kyst og hav.

Uanset om man er til spin, flue eller medefiskeri – uanset om man foretrækker blanke laks, store torsk, skarptandede gedder eller noget helt fjerde, så er der nok af muligheder for lystfiskeren i Danmark. Vand er der rigeligt af, så ligegyldigt hvor man befinder sig i landet, er der aldrig langt til store lystfiskeroplevelser. Herunder kan du læse om de mest udbredte og populære fiskeformer i Danmark.

Kystfiskeriet

Kystfiskeriet er Danmarks mest populære fiskeform. Det er ikke så mærkeligt med de over 7.300 kilometer kyststrækning, som Danmark har at byde på.

Havørreden et det foretrukne bytte, men er ikke en let fisk at fange. Det gør bare belønningen det større, når den endelig landes.

På kysterne går lystfiskere både med flue og spin, og efterår og forår er de bedste tidspunkter. I den rette beklædning kan vintermånederne også bruges, specielt på Bornholm, hvor der hver vinter fanges mange flotte fisk. I det hele taget er øerne såsom Samsø, Ærø, Langeland m.fl. populære mål for lystfiskerudflugter. Om foråret ankommer hornfisken i enorme mængder langs alle kysterne, og her er rigelig fisk til alle. Især rev og pynter med stærk strøm plejer at være gode pladser.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.

Put & Take

Put & Take fiskeriet i Danmark er meget populært, og der findes et væld af Put & Take søer i hele landet. I disse søer bliver der dagligt, eller ugentligt, udsat ørred til glæde for de betalende gæster.

Man køber et fiskekort på stedet, der giver ret til at fiske i et begrænset tidsrum (fra en time til en hel dag). Reglerne for hvor mange fisk, der må hjemtages, svinger fra sted til sted. Der fiskes primært efter regnbueørreder, men i mange af søerne kan man også fange kildeørred, bækørred og guldørred.

En af de mest effektive metoder i Put & Take søerne er nok at fiske langsomt med et såkaldt “bombarda flåd” og en klump ørreddej, også kendt som “Powerbait”, der er rullet rundt om en lillebitte trekrog str. 16. Det aflange bombarda flåd kaster glimrende og er ideelt til aktivt fiskeri, hvor den trækkes ind i ultralangsomt tempo.

Der kan også fiskes med spinnere, blink, woblere eller flue. Enkelte steder tillader man kun fluefiskeri.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.

Trollingfiskeri

Trollingfiskeriet foregår fra både med adskillige stænger og liner bagved i håb om, at en laks eller ørred lader sig friste. Der kastes ikke, men bådens fart gennem vandet styrer blink og woblere bag båden. Trolling kan dyrkes flere steder, men Bornholm er det sted, det dyrkes mest.

Foråret er højsæson for store østersølaks i farvandene omkring klippeøen, og hvert år i april afholder man Danmarks største trolling-konkurrence, Bornholm Trolling Masters, her. Hvis man ikke har sin egen båd, er der flere dygtige skippere og guider, der kan hjælpe med at opfylde drømmen om at fange en blank laks.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.

Å-fiskeri

Å-fiskeriet i Danmark er skønt. Laksefiskeriet i fx Storåen, Skjern og Varde Å er mindst lige så godt som i de andre nordiske lande.

Flere og flere udlændinge har da også erfaret dette og rejser gerne til Danmark for at dyrke denne fiskeform. Potentialet blev slået fast i 2009, da der blev fanget en laks i Storåen på 20,1 kilo på flue. Men også stalling- og bækørredfiskeri er populært i de mindre åer, især blandt fluefiskere.

Danmarks største å, Gudenåen, har et utroligt varieret fiskeri, og her fanges – ud over ørred og laks – også sandart, gedde, aborre og en mange andre arter.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.

Medefiskeri

Medefiskeri er en meget fredelig form for fiskeri, der er velegnet som en familieaktivitet. Udstyret kan bestå af noget så simpelt som en polestang uden hjul og et flåd, mens andre gør meget mere ud af det og anvender flere stænger, elektroniske bidmeldere og en masse andet fiskeudstyr.

Medefiskeri, der kan foregå i søer og vandløb, er bedst i sommerhalvåret. Til medefiskeri anvender man agn såsom regnorm, majs, eller særlige dejkugler, der er lavet til formålet. Suder, brasen og karper er nogle af de arter, fiskerne går efter.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.

Havfiskeri

Havfiskeri er også en meget populær og udbredt fiskeform i Danmark, og mulighederne for at komme til havs er rigtig gode.

Nordjylland er det store havfiskemekka i Danmark. Mange kuttere sejler på endags eller flerdagsture oftest med afgang fra Hanstholm.

I området, der er kendt som “Det Gule Rev” fisker man blandt andet over vrag efter store sej, havkat og selvfølgelig torsk. Sensommeren er højsæson for makrelfiskeriet og hyggelige havfisketure med masser af fangst og god stemning på bådene.

Det er også meget populært at tage på kuttertur på Øresund, der blandt andet er kendt for sit vinterfiskeri efter store torsk, mens efteråret er fladfisketid. Om sommeren tilbyder mange kuttere skønne aftenture, hvor man typisk fanger mindre torsk, mens man kan nyde solnedgangen over Øresund.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.

Søfiskeri

Søfiskeri i Danmark byder også på mange muligheder. I enkelte søer, fx Glenstrup Sø og Slivsø, kan man fange søørred, men ellers er det mest gedde, aborre og sandart, der er det primære mål for søfiskerne.

Den lokale turistinformation kan fortælle om mulighederne i området, og om der kræves specielle fisketegn til søerne. Mange steder kan det også lade sig gøre at leje joller og mindre både, hvis man gerne vil fiske fra båd.

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren

Geddefiskeri

Fredningstider og mindstemål

Ferskvand: Fra den 1. april til med og 30. april
Mindstemål: 60 cm

Saltvand/Brakvand: Fra den 1. april til og med 15. maj
Mindstemål: 60 cm

Gedden
Gedden er for det meste at finde i den indre del af Randers Fjord. Her kan den uhindret vandre mellem brakvand og ferskvand for at finde føde. Gedden har i forvejen har en bred smag når det kommer til byttedyr og fisk i ferskvand. Den brede smag bliver bestemt ikke mindsket af den rige mulighed for også at spise af diverse saltvandsfisk, som konstant runder den indre del af Randers Fjord med jævne mellemrum.
Hvor står gedden?

Gedderne kan findes langs siv, hvor der er åkander, på skrænterne i sejlrenderne, under og omkring broer, ved indsnævringer i fjorden, ved udløb fra å til fjord (undersøg fredningsbælter) og rundt om små-øerne i Randers indre Fjord.

Gedden er et imponerende rovdyr! Her er listen over nogle af de dyr og fisk den lever af i Randers Fjord: Skalle, kutling, ålekvabbe, løje, smelt, småsild, laks, havørred, aborre, multe, ål, rotte, mus, frø, and, blishøne samt mange flere.

Gedderne i fjorden følger den generelle jagt-cyklus som gedderne i alm. ferskvandssøer, åer og kanaler m.m. Det vil sige at i sommerperioden kan man fange gedden stort set i alle vandlag. Gedden går både til overfladen og i dybden for at tage føde til sig om sommeren.

I vinterperioden er det sværere at lokke gedden højt i vandet, da den trækker ned i dybden. Dette kan der være flere grunde til: Lavere iltindhold højt i vandet – når vandet nærmer sig frysepunktet, færre byttedyr i overfladen samt de gængse bytte-fisks færden, der kan ændre sig fra sporadisk, til at klumpe sig sammen i større stimer for at narre fjenden, nu hvor gemmestederne som tang/grøde og andre vandplanter er ”visnet” væk på grund af kulden.

Der er ingen tvivl om at alle kan fange gedder i Randers Fjord. Nogle steder er mere fremkommelige med evt. flydering, kajak eller båd end andre, men mange gedder fanges ligeledes hvert år fra land.
Det kræver lidt, men ikke meget held at finde gedden. Ved at affiske stederne nævnt her i denne skrivelse og med metoderne forklaret nedenunder her, er dine chancer betydeligt forbedrede som gæst ved fjorden eller begynder indenfor lystfiskeriet.

Hvilken agn og hvilket grej kan jeg bruge til at fange gedden med?
Gedden jager først og fremmest via synet samt via olfaktoriske sensorer, placeret på begge sider af underkæben som opfanger bevægelser i vandet. Dette gør at gedden næsten kan jage under alle vandforhold når det kommer til klarhed i vandet. Dog finder man ikke mange gedder i totalt grumset vand eller områder af Randers Fjord hvor vandet er ekstremt uklart, grundet regn etc.
Husk altid stålforfang til geddefiskeriet. Gedden har tænder i hele munden, inklusiv tunge og gane, så uden stålforfang taber man ofte gedden da linen enten skæres eller slides over.

Jig:
Jig er en glimrende agn til gedderne i Randers fjord. Jiggen er en gummi-agn som kræver en smule teknik at fiske med.
Jiggen til gedder består af en større eller mindre gummi krop der sættes på en krog med et blybelastet hoved. Når man kaster ud, synker jiggen ned med hovedet først og gummidyrets hale kommer blafrende og lokkende efter. Man hiver derefter op i stangen og lader den falde, op igen og så fremdeles. Dette resulterer i at jiggen hopper hen over bunden som en lille fisk eller evt. krebs. Jiggen kan også indspinnes normalt i konstant samme tempo.

Jerkbait:
En jerkbait er en fiskeimitation typisk lavet i hård plast og en fortræffelig agn til gedderne i Randers Fjord. Den kastes ud og trækkes ind, men her begynder det spændende og udfordrende: En jerkbait kan fiskes 100 % ud fra egen fantasi.
Da nogle modeller er lavet til at kunne stå stille i vandet og synke meget langsomt, så kan man ”lege”, med sin jerkbait under fiskeriet som man vil. Dvs. Rulle ind i fast tempo, varieret tempo, i faste små ryk, i lange ryk, men hvad endnu bedre er, en variation af det hele er ofte det meste effektive. Gedden tager ofte de fisk der skiller sig ud, som er skadede eller syge, så bare lad fantasien fange gedden med jerkbait i Randers Fjord.

Wobler:
Wobleren er også en topkandidat til et effektivt geddefiskeri.
Med sin vaklende gang i vandet, imiterer den en fisk på bedste og autentisk vis.
Woblere fra til 10 og helt op til 30 cm er generelt de mest anvendte til gedden.
Wobleren fås i tusinde varianter og i ligeså mange forskellige farver og farvekombinationer.
Foran wobleren er der en ske som får wobleren til at dykke når man trækker den ind. Den kan fås med vandret ske, som betyder at den går dybt. En lodret ske – højt i vandet. Denne agn sammen med et klassisk stort ske-blink (evt. atomblink) er gode på skrænterne i sejlrenderne.

Wobleren fås i en 2-delt verson og helt op til en 8-delt, for mere naturlig bevægelse.
Dette er dog ikke nødvendigt. En helstøbt wobler kan være ligeså effektiv som en der er delt i flere sektioner.
Overflade agn til sommerfiskeri
Som nævnt tidligere jager gedden i alle vandlag om sommeren. Mus, rotter, frøer, snoge, fugle med flere er skrevet ind i geddens sommer-menu.
Man kan som lystfisker udnytte overfladen til at fange gedderne på mange måder. Fælles for dem alle er, at fiskeriet er ufatteligt sjovt og underholdende.
Hver gang gedden hugger, kan man se den gøre det. Dette sker ofte ved voldsomme trykbølger i overfladen efter agnen der ender i et voldsomt hug eller at gedden simpelthen kommer nedefra og angriber så voldsomt den tager agnen med helt ud af vandet.

Her nævnes den mest anvendte overflade agn i Randers Fjord efter gedderne:

Popper:
Popperen er en helstøbt plastikagn der hives ind i små ryk og som kun kan fiskes i overfladen. Den er flydende og skal imitere mus, rotter og frøer der forsøger at krydse vandet.
En popper har ofte 2 nedadhængende kroge og skal gerne fiskes hvor der ikke er tang/grøde som den kan hænge fast i. Fisk med popperen i lavvandede områder og langs siv om sommeren i Randers Fjord.

3 klassiske fangst-givtige og naturlige agn til gedden i Randers Fjord

Sild, makrel og skalle:
Både små og store agnfisk står hvert år for mange fine geddefangster i fjorden. Metoderne man bruger til at fiske agnfiskene med er mange.
Her nævnes de hyppigst brugte i Randers Fjord:
Flåd: herunder, glideflåd, bobleflåd, alm. prop. Længere nede ad linen på-binder man et stålforfang hvor der sættes trekrog i svirvlen i enden. Skallen, silden eller makrellen sættes i den ene af trekrogens 3 kroge. Helst lige i kødet bag gællen i den ene side. Man kan også købe færdiglavede forfang med eksempelvis 2 kroge. Disse kan sættes henholdsvis på toppen af hovedet og i siden lige under rygfinnen på agnfisken. Om agnfisken vender opad eller nedad i vandet er ligegyldigt.
Flåddet sørger for at agnfisken holdes i den dybde man ønsker at fiske i.

Bundtackle/forfang:
Typisk benyttes et gennemløbsbly som føres op ad hovedlinen, derefter påføres en perle, for enden bindes et stålforfang – i stålforfanget isættes en trekrog. Igen sættes agnfisken i en af krogene.

Man kaster ud, strammer linen lidt op så den ikke hænger for løst, løsner bremsen og venter på at det rykker i stang og line. Man løsner bremsen af 2 årsager:
1 – Gedden er stærk og kan nemt rykke en stang i vandet eller springe snøren.
2 – Gedden mærker ingen modstand når den sluger skallen/agnfisken og man risikerer derfor ikke så ofte at den spytter agnfisken ud igen.
Kombinerer man sit fiskeri med de nævnte steder hvor gedden kan fanges og de agn som skrevet står i denne tekst, er man godt klædt på til at fange de altspisende store gedder Randers Fjord

Værd at vide!

Agn: Noget, der skal efterligne fiskens mad og samtidig tirre den til at bide på krogen. Kan både bestå af egentlig madding, fx orm og majs, og af såkaldte krogagn, fx spinnere, blink og woblere.
Flue: En krog hvorpå der er bundet fjer, hår eller andre materialer, så den fx kommer til at ligne et vandinsekt eller en mindre fisk.
Flåd: Et flåd bruges til at placere maddingen i den rette dybde og som indikator for, om fisken rører ved maddingen. Det er fremstillet af flydende materiale.
Polestang: En polestang er en lang stang uden hjul hvorpå linen bindes fast i spidsen, og fisken vippes ind til fangeren.