Menu
Menu
Denne historiske cykelrute tager dig langs den Dansk/Tyske grænse, og forbi genforeningssten, Kunstmuseet i Tønder, Skomagerhus Grænseovergang og Soldaterskoven. Ruten er på 97,4 km.
På cykelturen langs den dansk/tyske grænse, vil du udover smuk natur og historiske steder komme forbi skønne overnatningsteder og lækre restauranter.
På cykelturen langs den dansk/tyske grænse, vil du udover smuk natur og historiske steder komme forbi skønne overnatningsteder og lækre restauranter.
På Fakkelgaarden er der rum til afslappende stunder og gastronomiske oplevelser.
Omgivet af skov, strand og vand i naturskønne omgivelser, ligger dette velkendte resort med 156 rummelige ferieboliger.
Med højt til himlen, tæt på marsk og hav, ligger Møgeltønder og ligner mest af alt et eventyr.
Kom til Tønder – Danmarks Ældste Købstad, og sov på vores Campingplads eller vores Danhostel.Vi råder også over 5 enkle campinghytter til max. 4 per…
Kunstmuseet har hjemme i den nyeste del af bygningskomplekset i Tønder. Museets store, lyse udstillingssale er et imponerende syn.
Kunstmuseet i Tønder har frem til den 6. december 2020 udstillingen ”Medgang og Modgang – Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst”. Denne udstilling er også at finde på Kunstmuseet Brundlund Slot frem til den 24. januar 2021.
Udstillingen Medgang og Modgang fejrer Genforeningsjubilæet og venskabsåret mellem Danmark og Tyskland i 2020 med en fælles udstilling. Udstillingen fortæller om forholdet mellem den danske og tyske kunstscene igennem 200 år, fra 1820 til 2020. Denne periode er både præget af inspiration og venskab og fjendskab mellem de to lande.
Hvor udstillingen på Kunstmuseet i Tønder fokuserer på den historiske udstilling Før, så er udstillingen på Kunstmuseet Brundlund Slot et billede på danske og tyske samtidskunstnere Nu.
Adresse: Wegners Plads 1, 6270 Tønder
Museets åbningstider:
April – oktober: mandag – søndag 10.00 – 17.00
November – marts: tirsdag – søndag 10.00 – 17.00
Grænseovergangen ligger i udkanten af Kollund Skov, der hvor Krusåen har sit udløb i Flensborg Fjord. Grænseovergangen kan kun passeres til fods.
Grænseovergangen ved Danbroen/Skomagerhus (på tysk: Schusterkate) ligger hvor Krusåen har sit udløb i Flensborg Fjord. Denne grænseovergang blev etableret efter Genforeningen i 1920. Dengang fungerede overgangen som en såkaldt ”anmeldelsespost”, hvor man kunne deklarere toldpligtige vare. Dengang krævede en overgang over grænsen også et særligt legitimationskort, som kun udvalgte grupper havde.
Disse grupper bestod blandt andet af skoleelever, der gik i skole i Flensborg, skovarbejdere, embedsmænd og enkelte flensborgere der ejede et sommerhus på nordsiden af Flensborg Fjord.
Grunden til at grænseovergangen kom til at ligge netop her er fordi mange af Flensborgs borgere brugte skoven langs fjorden som udflugtsmål. Efter Genforeningen i 1920 var dette ikke længere en mulighed. Man etablerede derfor Skomagerhus grænseovergang netop her.
Under anden verdenskrig begyndelse var grænseovergangen lukket for al passage. Efter Danmarks befrielse i 1945 blev grænseovergangen bevogtet af først Den danske Brigade og derefter af soldater fra 1. Regiment, også kaldet Københavernes regiment.
Fra 1954 holdt grænseovergangen åben i sommerhalvåret, men siden d. 25. marts 2001, hvor Schengen-aftalen trådte i kræft, har Skomagerhus grænseovergang være åben døgnet rundt hele året. Grænseovergangen har ikke længere fast kontrol fra hverken politi eller toldvæsen.
Under 1. Verdenskrig var området hjemsted for ”6. Marine-Luftschiff Detachement Tondern”, en af det tyske kongeriges store matine luftskibsbaser.
Efter Danmark i 1864 tabte krigen, kom Sønderjylland under tysk herredømme. I Sønderjylland, nordvest for Tønder ligger Soldaterskoven. Før 1. Verdenskrig i 1914 var området henligget som eng, mose og landbrug, men i 1914 rykkede det tyske militær ind på området. Her anlagde de en base for deres Zeppeliner luftskibe. Under 1. Verdenskrig var området hjemsted for ”6. Marine-Luftschiff Detachement Tondern”, en af det tyske kongeriges store matine luftskibsbaser.
Ved grundlæggelsen af basen, var den nuværende skov endnu ikke plantet, så de kæmpestore zeppelinerhaller lå på en helt flad og bar mark.
Basen bestod af to luftskibehaller, en flyhangar samt mandskabsbarakker til omkring 500 mand. De to luftskibshaller, Tony og Tobias, var 110 meter lange, 40 meter brede og 31 meter høje, alt dette stod klar i marts 1915. Allerede inden første del af basen var bygget færdige, besluttede det tyske krigsministerium at udvide basen med en dobbelthal, Tosca. Samtidig med at Tosca blev bygget tilføjede man også et gasværk, vandværk, elværk og varmecentral på basen. Sammen med gasværket opførtes funktionærboligerne og værkstederne ved siden af. Zeppelinbasen var næsten en hel by i sig selv og var også selvforsynende med næsten alt.
I juli 1918 blev Zeppelinbasen bombet af engelske bombefly. De Tosca blev stort set ødelagt, men flyverhangaren overlevede angrebet. Med dette angreb sluttede luftskibsbasens æra i Tønder, idet Tony- og Tobias-hallerne næsten allerede var sat ud af drift. Inden planerne for Toscas genopbygning var på plads, kom våbenhvilen nemlig i november 1918.
Efter Genforeningen af Danmark og Sønderjylland i 1920 kom Zeppelinbasen under dansk herredømme. Tyskerne havde imidlertid forladt basen uden at genopbygge den efter det engelske angreb i 1918. De dansksindede sønderjyder havde næret stor afsky overfor den tyske Zeppelinbase og man havde derfor stjålet materialer fra basens bygninger og derefter brændt dem ned.
I 1929 begyndte man at plante skov i Soldaterskoven. Eksempelvis plantede man træer, hvor zeppelinerhallerne før havde stået. Man valgte at plante skov i området for at slette sporene efter den forhadte tyske besættelse.
Fra 1920 til 2003 tilhørte Soldaterskovsområdet Tønder kaserne og er gennem tiden blevet brugt som øvelsesområde for en lang række regimenter. Der var på området anlagt blandt andet en håndgranatkastebane og en molotovcocktailbane. Det er stadig den dag i dag muligt at finde rester af ammunitionshylstre og granatsplinter. Området var lukket for offentligheden frem til 2003.
I 2003 overtog Naturstyrelsen Soldaterskoven, som i dag fungere som et rekreativt skovområde. Skovens militære fortid har sat sine tydelige spor i området og et besøg i skoven giver en ide om denne helt anderledes tid.
På den historiske cykelrute langs den Danske grænse kommer du forbi 7 forskellige mindesmærker der har betydning for Genforeningen.
Praktiske informationer
Genforeningsstenen står i et lille anlæg på adressen Sundgade 53, 6320 Egernsund.
Købmanden Chr, Blomgreen var forfatter til teksten på stenen. Det var også ham der stod for rejsningen af stenen.
Inskription
”Genforeningssten
Vi kæmper for vor Ret
og Retfærdigheden seirede
med Genforeningen 1920
Reist i Taknemmelighed
paa 10 aarsdagen 1930”
Historien
Genforeningsstenen i Egernsund blev afsløret den 15. juni 1930 på 10 året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland. Borgerforeningen i Egernsund renoverede anlægget og stenen i 2010.
Teksten på stenen er inspireret af disker Peter Jensens mundheld ”Hold bare ud, retten skal nok sejre engang”.
Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/egernsund
Praktiske informationer
Genforeningsmonumentets adresse er Fjordvejen 112, 6340 Kruså.
Stenens indskrift er tegnet af den københavnske billedhugger H. Hammerich. Nogle af tekstens linjer stammer fra forfatteren Marcus Lauesens kantate til H. P. Hansens 70-års fødselsdag.
Inskription
”1920
Kun hvad Mænd
vandt ved Ret
uden Sværd og Blod
det skal leve
sim et Solskin
over tidens Flod”
Historien
Genforeningsmonumentet blev afsløret den 15. juni 1938. Det blev rejst af Det Danske Samfund for Holbøl sogn og Sprogforeningen. Monumentet består af et anlæg med en bænk, en flagstang med liguster- og bøgehække omkring. I anlægget er der også en høj. På denne høj står en genforeningssten, men ovenstående inskription.
Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/soenderhav-1-fjordvejen
Praktiske informationer
Genforeningsstenen står ved Krydset Sønderborgvej og Flesborgvej/Aabenraavej.
Genforeningsstenens adresse er Åbjerg 2, 6340 Kruså.
Inskription
”Her mødte
Christian X
de Danske sydfra
den 12.7.1920
I skal ikke blive glemt!”
Historien
Genforeningsstenen i Kruså stod oprindeligt på det hjørne af vejkrydset, hvor kong Christians den Tiende den 12. juli 1920 mødte de danske sydslesvigere, som efter stemmeresultatet skulle forblive under tysk herredømme. Denne sten er den fjerde og sydligste sten, der er rejst til minde om kongens færd gennem Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen i 1920.
Stenen blev flyttet i 1926 fordi, der bag mindet blev bygget en kæmpe betonbygning.
Omkring stenen står der stadig fire grænsepæle (nr. 27, 32, 67 og 68) fra den gamle Kongeågrænse.
Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/krusaa
Praktiske informationer
Genforeningsstenen står foran Abild Motel.
Genforeningsstenens adresse er Ribe Landevej 66, 6270 Tønder.
Indskriften på stenen er af Kaj Munks vers og blev indhugget i stenen af kunstneren Alf Trier Hansen.
Inskription
”Fra
Norden
kom jeg
nu staar jeg kvær
og vidner:
Se! Det er
Danmark
her”
Historien
Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938, på kong Christian X’s fødselsdag. Oprindeligt skulle stenen være blevet afsløret på genforeningsdagen den 15. juni 1938, men på grund af et udbrud af mund- og klovsyge blev datoen rykket.
Stenen var indhyllet i et gammel dannebrogsflag, som indtil 1864 havde vejet over danske forsamlinger i Sønderjylland. Efter splittelsen af Danmark og Sønderjylland var flaget blevet opbevaret ved en kvinde indtil hendes død. Kvinden overbragte flaget til sin sygeplejerske med en bøn om, at flaget skulle komme tilbage til den genforenede landsdel, så det, når det var slidt op, kunne blive begravet i Sønderjyllands jord.
Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/abild
Praktiske informationer
Genforeningsstenen står til højre for indgangen til Slotsparken på Schackenborgvej, Møgeltønder, 6270 Tønder.
Inskription
”Til
Minde
om
Genfor-
eningen
1920”
Historien
Genforeningsstenen i Møgeltønder har haft mange placeringer. Den stod først i Arnold Gregersens barndomshave. Gregersen indhuggede selv teksten i stenen, som 17-årig.
I 1960 blev stenen flyttet til Arnold Gregersens brors hus, da drengenes barndomshjem blev solgt. Efter broderens død blev dette hus også solgt ud af familiens eje, og den nye ejer af huset forærede i august 2007 stenen til Sprogforeningen. Stenen blev herefter flyttet til sin nuværende placering ved indgangen til Slotsparken.
Referencer
Græneforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/moegeltoender-3
Praktiske informationer
Genforeningsstenen står foran byens forsamlingshus.
Genforeningsstenens adresse er Gærupvej 11, 6280 Højer.
Inskription
”Sten vi satte
til Minde om
Aaret da vi af
Udlændighed løstes
1864 – 1920”
Historien
Genforeningsstenen i Daler blev afsløret den 16. februar 1934. Afsløringen af mindet blev efterfølgende fulgt af en fest i forsamlingshuset.
Det var Daler Ungdomsforening, der var initiativtager til rejsningen af stenen. Det var også Ungdomsforeningens daværende formand, gårdejer Hans Danielsen, der forfattede indskriften til stenen.
Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/daler
Praktiske informationer
Genforenings- og befrielsesstenen står, hvor Nørregade og Nørrevej krydser hinanden i Højer.
Stenens adresse er Nørregade 2, 6280 Højer.
Pastor N.P. Nielsen forfattede teksten til stenen.
Inskription
Forside:
”Immer det Dages dog på ny
hvor Hjærterne morgen vente
15 juni 1920
5 maj 1945
Sten satte vi
15 juni 1950”
Bagside:
”Værn om alt hvad der er Ret
og som du har Kært”
Historien
Dobbeltstenen i Højer blev afsløret den 15. juni 1950. Stenen er et minde om både Genforeningen af Danmark og Sønderjylland, samt Danmarks befrielse fra tysk styre i 1945.
Grunden til at stenen først blev rejst i 1950 skyldes, at der indtil 1946 var et tysk flertal i kommunalbestyrelsen i Højer. Da der herefter kom et dansk flertal i kommunalbestyrelsen, gik den lokale ”Folkeligt Samfund” ind for rejsningen af en dobbelt mindesten.