Rute 10: Østkystruten

Østkystruten fører dig 682,2 km gennem noget af Danmarks mest varierede og idylliske natur langs den østlige kyst. Her veksler ruten mellem charmerende havnebyer, frodige skove og bølgende bakker med udsigt over havet.

Undervejs kan du opleve historiske seværdigheder, hyggelige landsbyer og spændende kulturperler, samtidig med at du nyder de rolige kyststrækninger og det milde klima, som gør cyklingen behagelig og afslappende.

Østkystruten er perfekt til både korte og længere ture, hvor du kan kombinere naturoplevelser med pauser på lokale caféer, kulturelle oplevelser og overnatning på skønne steder tæt på naturen

Spis og Sov godt

På cykelturen langs Østkystruten vil du, udover frodige skove og idylliske kyststrækninger, passere charmerende landsbyer og spændende historiske seværdigheder. Undervejs finder du også hyggelige overnatningssteder, hvor du kan nyde roen og den lokale stemning.
Skagen strand feriecenter

Skagen Strand er en familievenlig feriepark nær Skagen, med moderne faciliteter og aktiviteter tæt på strand og natur. Ideelt for afslapning og oplevelser.

Vejle center hotel

Vejle Center Hotel tilbyder moderne ophold tæt på Vejles centrum med komfortable værelser og gode faciliteter. Perfekt til både forretning og afslapning.

Gammelbro camping

Gammelbro Camping byder på naturskøn camping ved Lillebælt med aktiviteter for hele familien. Ideelt for afslapning og oplevelser tæt på vandet.

Kalø Slotsruin

Historien bag Kalø Slotsruin

Kalø slotsruin ligger i dag som en af de smukkeste og mest imponerende borgruiner i Danmark. Borgen blev opført i 1300-tallet på en ø i Kalø Vig nær Aarhus. Øen blev forbundet med fastlandet af en dæmning med en brolagt vej, der endnu er bevaret. På Kalø blev der udover den store ringmursborg anlagt en række andre bygninger, høje volde og dybe grave med porte og vindebroer. Borgen mistede efterhånden sin militære værdi og blev systematisk nedrevet i 1672.

Det var Kong Erik Menved, der efter at have nedkæmpet et jysk bondeoprør i år 1313, der lod borgen på Kalø Slot opføre. Den var moderne med f.eks. et flankeringstårn, der er en slags sidefløj til det store tårn, og det første af sin slags i Danmark.

Borgen på Kalø var et perfekt forsvarsværk, men i virkeligheden var det de indre fjender, bønderne med stormænd i spidsen, borgen skulle holde i skak. Det var også dem, der under tvang opførte borgen.

Kaløs mest kendte fange er Gustav Vasa, der var fange i årene 1518-19, indtil han flygtede. Han blev senere svensk konge.

Praktisk information 

Adresse: Molsvej 29, 8410 Rønde

Fængslet Horsens

Trænger du til at få sat dit eget liv lidt i perspektiv? Så tag en tur i Horsens Fængsel og mærk den tankevækkende historie, der har udspillet sig her. For FÆNGSLET kalder på din opmærksomhed.

For de fleste er livet bag fængselsmure en ukendt, lukket verden, men på Fussingsvej i Horsens arbejdes der hver dag hårdt på at lukke op, skabe liv og aktiviteter. Her inviteres du inden for til et unikt indblik i livet i et fængsel. Og straks du kører gennem portene, bemærker du det. At alt stadig står, som da det var Horsens Statsfængsel.

Men Fængslet i Horsens er andet og mere end rå mure, fængselsgårde og celleblokke. Det er en 5-grenet virksomhed bestående af museum, konferenceafdeling, vandrerhjem, events og iværksætteri samt erhvervsudlejning. Inden for alle områder arbejder man ud fra missionen om at skabe oplevelser udover det sædvanlige samt at være et fyrtårn i Horsens, der er med til at gøre byen til noget særligt.

 

Praktisk information 

Adresse: Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Åbningstider

Fængselsmuseet: Tir-søn kl. 10-16

FÆNGSLET: Man-fre kl. 10-16
Samt udvalgte weekender

Jelling Monumenterne

Historien bag Jelling monumenterne 

Året er 965. Vikingekongen Harald Blåtand siger farvel til de nordiske guder og ja til den kristne gud. Begivenheden får han mejslet ind på en stor runesten i Jelling tæt på stenen som hans far, Gorm den Gamle, rejste nogle få år forinden. På stenen praler Harald med, at han vandt Danmark og Norge, og gjorde danskerne kristne: ”Kong Harald opførte dette gravmæle efter Gorm, hans far og Thyra, hans mor, Harald der vandt Danmark – det hele – og Norge og gjorde danerne kristne”. Runestenen betragtes som Danmarks dåbsattest og Kristus-figuren fra stenen er at finde i alle danske pas.

I Jelling findes de mest markante bygningsværker fra vikingetiden. Her nævnes Danmark for første gang, her starter kongerækken, her markeres trosskiftet, og her har vi navnene Gorm, Thyra og Harald. I oplevelsescentret kan I udforske og opleve livet i vikingetiden, Jellingkongerne og deres store planer, Danmark og overgangen til kristendommen. Og man må godt røre

Praktisk information 

Adresse: Thyrasvej 1, 7300 Jelling

Åbningstider:

10 – 16
Lukket mandag
 
Priser: 

Voksne: 60 kr.

Børn under 18 år: Gratis.

For grupper på guidet tur: 45 kr. pr. person.